Debat

Leder: Julen før og nu

Lavet af: chefredaktører Signe Balling og Nina Krebs Bunckenburg 

I tidernes morgen var julen en religiøs fest. Juleaften er dagen for Jesus’ fødsel, og det fejrer man i dag bl.a. med gaver og god mad.  I dagens Danmark melder flere og flere mennesker sig ud af folkekirken, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt julen skal bibeholdes og hvorvidt det stadig er en religiøs tradition. For mange mennesker er julen en stressende og dyr tid, som egentlig bare skal overstås. I takt med at festligholdelsen af julen fjerner sig mere og mere fra sin religiøse oprindelse, er  der kommet større fokus på de materielle goder. Antallet af gaver og gavernes pris er steget markant over årene, hvilket bl.a. skyldes en stigende forventning fra ens omgangskreds og den voksende middelklasse. Ingen har lyst til at fremstå som den ”nærrige” eller ”fattige” forælder, som ikke kan eller vil give sine børn ordentlige julegaver. Det er ikke længere kun tanken, der tæller, men også prisen. Hvorvidt en gave er god eller ej bliver derfor i højere grad bestemt af prisen. Det presser forældre til at give dyrere gaver, som de i nogle tilfælde måske slet ikke har råd til. Dog er det vigtigt at fastholde, at julen er et samlingspunkt for familie og venner. De fleste forbinder da også julen med glæde og hygge. Julens udvikling gennem årene kan dog ikke karakteriseres som dårlig. Man kan blot sige at traditionerne ændres i takt med samfundet og dets borgere. Derfor opfordrer vi folk til at fastholde hyggen og glæden ved julen.

Engangsknald

– Go’ eller no go?

Af Astrid Anna Kampe og Mette Kristin Søndergaard

Vi kender det alle. Ku’ jeg, eller ku’ jeg ikke?

Er han under min standard, eller går det lige an? Har jeg taget de frækkeste G’er på i dag, og strammer kjolen de rigtige steder? Er jeg parat til at slå mig løs, og give mig helt hen? Det vil promillen i blodet vise senere på aftenen. Det handler om engangsknald;
Vi kører den ind med penis.

Det er fredag aften. Du er iført den stramme lækre sag, og du er i den grad spændt op til lir.

Der bliver kørt sushi og matchende pagne ind, hjemme hos en af tøserne. Du tager endnu et glas pagne for at dulme nerverne til alle aftenens, endnu uvisse begivenheder. Luften summer af nattens forventninger, og hede indforståede blikke på kryds og tværs af rummet. Vi ved alle sammen, at det er i nat at ingen og intet kan holde os tilbage. Beslutningen om at efterlade fornuften og samvittigheden derhjemme, for først finde det frem i morgen, får de lipgloss-glimtende læber til at smile sagte og hemmelighedfuldt. Taxaen venter derude, og stressede og fjantede hopper vi i de højeste stilletter, der giver lidt længere stænger og booty’en det ekstra løft. Mobilen vibrerer og sms’erne vælter ind én efter én, fra gamle flirter og tilfældige fyre, der vil høre om du er i byen. Udvalget af frække fyre er stort, men been there done that.

Hvordan tackler man, at den lækreste fyr på dansegulvet lægger heftigt an på en? Skal man tage imod hans drink og lade sig forføre?

Der er ingen tvivl om hvad hans hensigt er, – og er min den samme? Tanken om hvad der kan ske mellem ham og jeg senere på aftenen, tiltrækker mig enormt, og det uforpligtende sex skræmmer mig ikke. Tværtimod er lysten om et engangsknald uimodståelig, fordi vi begge ved at vi ikke er forpligtede til at have kontakt efterfølgende. En nat hvor det kun handler om at tilfredsstille og udleve hinandens fantasier. Hvorfor snakker folk ikke mere åbent om engangsknald, skulle det være noget dårligt, og i så fald, hvorfor? For skulle det være mere okay kun, at have sex når man er i et fast forhold? Hvis to mennesker er enige om hvad der skal ske, skal man så holde sig tilbage? Folk har forskellige meninger om engangsknald, men i bund og grund handler det vel om hvad man selv har lyst til. Alle kvinder har fået muligheden for et engangsknald, men hvor mange af os griber chancen? Det kan være svært, for tankerne og fornuften spiller en stor rolle i valget om et engangsknald. Mange forbinder ordet engangsknald, med tilfældige mennesker man møder i byen, påvirket af kulørte og eksotiske drinks, men et engangsknald kan vel ligeså godt være med en bekendt. Mange vil sikkert opfatte vores ytring om engangsknald som provokerende, men hvorfor gøre engangsknald til et tabu i vores moderne samfund. Folk der ikke har lyst til et fast forhold, har lige så meget behov for et velfungerende sexliv.

Vi kan ikke komme uden om, at sex er det mest naturlige i verdenen. Det kan ikke være rigtigt, at uforpligtende sex stadig er et kæmpe tabu.

Kvindeidealet – hvornår er man smuk?

 Skrevet af: Josephine Friis og Anne Junge

Hver fjerde danske kvinde er utilfreds med hvad hun ser i spejlet. Hver fjerde danske kvinde er utilfreds med sin krop.Synet på kvindekroppen har været forskelligt gennem tiderne; fra formet til tynd. Nu er målet for mange kvinder, at se så tynde ud som muligt. For nogle er dette ønske blevet til en besættelse.
Medierne har altid haft en meget stor indflydelse på kvindeidealet, og nu gælder det for kvinder om at være høje og slanke. Der er mange kvinder der gerne vil have denne krop, men for mange vil dette være uopnåeligt.  Især i programmer som ’Topmodel’, fokuseres der på at finde denne ideale kvindekrop.
Det er især hos de unge piger, at dette kvindeideal sætter sine spor. I programmet bliver der ligefrem opfordret til vægttab selvom dette overhovedet ikke er nødvendigt!
Derfor kan man spørge om dette kvindeideal er realistisk at opnå og om man i virkeligheden er smuk hvis man er meget tynd?
I film, reklamer og magasiner bliver der brugt modeller. Modeller som mange kvinder ser op til og beundrer. Alle disse tynde, ”perfekte” modeller er med til at sætte standarden, idealet, for hvordan den perfekte kvindekrop skal se ud. Men hvad nu, hvis nogle af de tynde modeller bliver byttet ud, med modeller med flere former? Hvad nu, hvis man fik ændret idealet til ikke at være super tynd og perfekt, men at det er i orden at have en delle.
Smuk er ikke nødvendigvis at dømme efter kropsform. Alle mennesker er smukke, på hver deres egen unikke måde.